Servicevilkår
GENERELT
Disse handelsbetingelser er gældende, når Keepr ApS ("KEEPR") muliggør salg af cirkulerede designermøbler og interiør (“Produkter”) mellem virksomheder (“Sælgere”) og brugere (“Købere") på keeprcollective.com ("Tjenesten").
KEEPR ejes og drives af Keepr ApS, CVR-nr.42604968, Ryesgade 19A, 2200 København N, e-mail: info@keeprcollective.com.
Keeprcollective.com udbydes og administreres som markedsplads, på vegne af en række selvstændige Sælgere, der markedsfører og sælger deres Produkter via Tjenesten. KEEPR fungerer kun som formidler, ikke som Sælger, og har på intet tidspunkt ejerskab af Produkterne som formidles via Tjenesten. Ethvert køb foretaget på keeprcollective.com er således udtryk for en købsaftale mellem Køber og den Sælger, der udbyder det givne Produkt. Sælgers navn skal altid være synligt for Køber i produktbeskrivelsen og ordrebekræftelsen.
Forbrugeraftaleloven gælder for køb af Produkter via Tjenesten i de tilfælde, hvor Køber er en privatperson, men ikke i tilfælde hvor Køber handler i egenskab af en virksomhed.
Vi tager forbehold for udsolgte varer, tastefejl, prisændringer og tekniske fejl. Hvis en vare, en Køber har bestilt, viser sig at være udsolgt, kontakter vi Køberen hurtigst muligt. I sådanne tilfælde forbeholder vi os retten til at annullere ordren helt eller delvist. Køberen vil få det fulde beløb refunderet, hvis betalingen allerede er gennemført.
Disse handelsbetingelser samt eventuelle andre vilkår og betingelser offentliggjort på keeprcollective.com gælder for brugen af Tjenesten. KEEPR kan ensidigt ændre disse vilkår. Ved at bruge Tjenesten accepterer Køber disse Vilkår som helhed og forpligter sig til at overholde dem.
PRISER, BETALING OG MOMS
Produktpriser og forsendelsesomkostninger oplyses i produktbeskrivelsen og ved udtjekning på keeprcollective.com. Priserne kan ændres fra tid til anden.
KEEPR modtager betalinger gennem en sikker og PCI-kompatibel betalingstjeneste leveret af tredjepart. Vi accepterer betaling med kreditkort (inklusiv Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard), MobilePay, PayPayl samt Klarna.
Betalingen vil blive opkrævet i Danske Kroner (DKK) og trækkes fra Købers konto, når ordren er sendt afsted.
Produkter bliver solgt på Tjenesten efter de danske momsregler. KEEPR fremsender en betalingsbekræftelse til Køber, der indeholder oplysninger om moms, på vegne af Sælger. Hvis Køber er en momsregistreret virksomhed, har Køber mulighed for momsfradrag efter de almindelige danske momsregler.
LEVERING
KEEPR sender for nærværende til Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Holland og Belgien.
Leveringsmuligheder og forsendelsesomkostninger kan variere afhængigt af Produkt og leveringsadresse. Alle leveringsmuligheder, der er tilgængelige for et givent Produkt, bliver vist i kassen.
Når en bestilling er gennemført modtager Køber en e-mail fra KEEPR med alle detaljer om købet. Bestillingen sendes typisk inden for 1-7 hverdage og Køber modtager derefter en e-mail med sporingsoplysninger. Køber gøres opmærksom på, at de forsendelsestider, der vises ved udtjekning, er vejledende. Såfremt der opstår forsinkelser hos det benyttede fragtselskab, vil det tilsvarende forsinke leverancen i forhold til den angivne leveringsdato.
Hvis Køber lægger en bestilling med Produkter fra forskellige Sælgere, forbeholder KEEPR sig retten til at levere Produkterne separat.
FORTRYDELSESRET
Handler på keeprcollective.com er omfattet af Forbrugeraftalelovens §18, stk 1, hvilket betyder at private Købere har 14 dages fortrydelsesret fra det at Produktet modtages. KEEPR accepterer ikke returneringer af Produkter, der er taget i brug af Køber. Fortrydelsesretten gør sig heller ikke gældende hvis Køber handler som erhvervsdrivende.
Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten skal du informere os indenfor 14 dage fra modtagelse af Produktet. Ved benyttelse af fortrydelsesretten skal Køber returnere Produktet for egen regning inden for 14 dage efter at have informeret os om fortrydelsen.
Meddelelse om fortrydelse skal sendes til info@keeprcollective.com og indeholde ordrenummer, købsdato, samt navn og mailadresse. Når vi har modtaget din henvendelse angående fortrydelse af din ordre, opretter og sender vi en returlabel til dig, som vi fratrækker refunderingen af din ordre. Vi oplyser altid om prisen på returfragt inden vi sender dig returlabel.
Returforsendelser er på Købers ansvar og Køber bærer således risikoen for tab og skade, indtil Produktet er modtaget af KEEPR. Køber skal håndtere og pakke produktet forsvarligt for at undgå skader i returneringen. Køber anbefales at gemme kvitteringen for, at et Produkt er overgivet til et fragtselskab med henblik på returforsendelse.
Tilbagebetaling sker indenfor 14 dage til samme betalingskort som blev brugt ved købet. Bemærk at eventuelle forsendelsesomkostninger ikke refunderes.
REKLAMATION
Hos KEEPR har Køber 2 års reklamationsret. Eventuelle fejl eller mangler ved et Produkt købt på keeprcollective.com, skal påberåbes ved at rette henvendelse til KEEPR på info@keeprcollective.com.
Køber skal være opmærksom på, at Produktets faktiske udseende kan afvige fra det, der fremgår af billederne. Produkter sælges som beskrevet i produktbeskrivelsen på købstidspunktet. Beskrivelsen skal indeholde alle relevante oplysninger om Produktets stand og eventuelle skader, defekter eller uregelmæssigheder som Sælger må forventes at kende til på købstidspunktet. Så længe eventuelle mangler oplyses skriftligt i produktbeskrivelsen, er Sælger ikke ansvarlig for at erstatte Produkter med mangler.
Manglende fremlæggelse af væsentlig information betragtes som en defekt i Produktet. Hvis Sælger er ansvarlig for et Produkt, der er defekt, vil Køber være berettiget til at få annulleret købet eller få et forholdsmæssigt afslag i prisen. Hvis købet annulleres vil Køber være berettiget til tilbagebetaling af salgsprisen, men ikke leveringsomkostninger, ved returnering af Produktet.
Er en pakke væsentlig beskadiget ved leveringstidspunktet opfordres køber at afvise at modtage pakken fra fragtselskabet.
LOV OG KLAGEPROCES
Vilkår og aftaler oprettet gennem Tjenesten er underlagt dansk lovgivning. Eventuelle tvister vedrørende vilkårene eller købsaftaler oprettet via Tjenesten er undergivet dansk ret og skal afgøres ved Københavns Byret, medmindre andet følger af gældende lovgivning.
Hvis du vil klage over et køb, skal du rette henvendelse til info@keeprcollective.com. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. En klage kan indgives til Center for Klageløsning under Forbrugerklagenævnet, via Klageportalen for Nævnenes Hus (se mere her).
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr
FORCE MAJEURE
I tilfælde af force majeure begivenheder, der forhindrer eller forsinker KEEPR eller Sælger i at opfylde deres forpligtelser i henhold til disse vilkår, er KEEPR og Sælger fritaget for ansvar og andre sanktioner, forudsat at KEEPR informerer Køber om disse forhold inden for et rimeligt tidsrum. For eksempel betragtes naturkatastrofer, brand, ny eller ændret lovgivning, krig og lignende begivenheder for faktorer, som KEEPR og Sælger ikke er herre over.
ADGANG TIL TJENESTEN
KEEPR garanterer ikke en uafbrudt tilgængelighed af Tjenesten. KEEPR er ikke ansvarlig for tab, der måtte opstå, hvis en bruger ikke kan tilgå Tjenesten på grund af et teknisk problem, medmindre andet fremgår af gældende lovgivning. KEEPR forbeholder sig retten til at opdatere, forny eller afbryde leveringen af Tjenesten eller deler heraf.
PERSONDATA
Når brugere handler på keeprcollective.com indsamler og behandler Keepr Aps og de relevante Sælgere personlige oplysninger inden for rammerne af den gældende databeskyttelseslovgivning og i overensstemmelse med KEEPR's privatlivspolitik (læs mere her).