FAQ
Her har vi samlet ofte stillede spørgsmål og vores svar. Skulle du have andre spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@keeprcollective.com.
Generelt
KEEPR er en online platform, hvor du kan finde designfund af god kvalitet til reducerede priser. Vi sælger blandt andet restpartier, udstillingsmodeller og returvarer fra mere end 60 design brands.
Vores mission er at give gode produkter et længere liv ved at sørge for, at de bliver brugt i stedet for at ende som spild. Samtidig gør vi det muligt for dig at købe design og kvalitetsprodukter til en lavere pris end den vejledende udsalgspris.
Hos KEEPR kombinerer vi derfor gode fund med en mere ansvarlig måde at handle møbler og interiør på.
KEEPR fungerer lige som en normal webshop, hvor du nemt kan gå på opdagelse bland produkter og brands, søge efter specifikke designs og på sikker vis foretage et køb.
Nej, KEEPR er en online platform, hvor du bestiller direkte via vores hjemmeside.
Vi tilbyder 14 dages returret, så du trygt kan handle og sende varen retur, hvis den ikke lever op til dine forventninger.
Vi samarbejder udelukkende med brands og producenter, og det er desværre ikke muligt for privatpersoner at sælge gennem KEEPR.
Har du spørgsmål til vores produkter eller sortiment, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Produkter
Hos KEEPR inddeler vi vores produkter i forskellige kategorier alt efter deres stand – blandt andet 2. sortering, udstillingsmodeller, og restpartier. I alt arbejder vi med fem kategorier, så du nemt kan få et overblik over produktets stand.
Vi sælger også helt nye produkter, for eksempel fra restpartier eller overskudslager. I de tilfælde vil standen være som ny, hvilket også fremgår af produktbeskrivelsen.
Eventuelle brugsspor eller mindre skader vil altid være beskrevet på produktsiden, så du ved, hvad du kan forvente. Har du spørgsmål til et produkts stand eller ønsker flere detaljer, er du altid velkommen til at kontakte os – vi hjælper gerne.
Vi sælger overskudsvarer fra udvalgte designbrands, f.eks. restpartier, udstillingsmodeller, 2. sortering og returvarer. Det betyder, at du kan finde design til en lavere pris, uden at gå på kompromis med funktionalitet. Eventuelle mindre afvigelser vil altid fremgå af produktbeskrivelsen.
Mange af vores varer findes kun i få eksemplarer, og vi kan ikke altid få dem på lager igen. Vi anbefaler derfor, at du slår til, hvis du finder noget, du er glad for.
Du kan se lagerstatus på produktsiden. Vil du være blandt de første til at høre om nye varer og når vi får nyt lager ind, kan du med fordel tilmelde dig vores nyhedsbrev. Her deler vi løbende opdateringer om nye produkter og gode fund.
Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til lagerstatus eller ønsker at høre, om vi forventer at få lignende produkter ind.
Køb og betaling
Vi modtager betalinger gennem en sikker og PCI-kompatibel betalingstjeneste leveret af tredjepart. Vi accepterer betaling med MobilePay, Klarna, PayPal og betalingskort inklusiv Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron og Mastercard. Betalingen trækkes fra købers konto, når ordren er sendt afsted.
Du vil altid modtage en ordrebekræftelse på mail efter at have købt noget hos KEEPR. Hvis du ikke modtager bekræftelsesmailen for din ordre indenfor 24 timer, bedes du kontakte vores kundeservice.
Vi arbejder med faste priser, som er sat ud fra produktets stand og kategori (f.eks. restpartier, udstillingsmodeller og returvarer). Da mange varer allerede er nedsat op til 40–60 % i forhold til vejledende pris, har vi ikke mulighed for at tilbyde yderligere rabat.
Levering og retur
Leveringsmuligheder og forsendelsesomkostninger varierer afhængigt af produkt og leveringsadresse. De leveringsmuligheder, der er tilgængelige for et givent produkt, bliver vist ved checkout.
Estimeret leveringstid fremgår på produktsiden. Når en ordre er godkendt vil den typisk sendes indenfor 1-7 hverdage, hvorefter køber modtager en mail med sporingsoplysninger. Som køber skal du være opmærksom på, at de forsendelsestider, der vises ved udtjekning, er vejledende, og at forsinkelser kan forekomme.
Varer sendes enten fra vores eget lager i Danmark eller direkte fra leverandøren/producentens lager. Det afhænger af det enkelte produkt.
Hvis din ordre ikke bliver leveret indenfor det angivne leveringstidsrum, bedes du kontakte os på info@keeprcollective.com. Så undersøger vi sagen og hjælper dig videre.
Din tilfredshed er meget vigtig for os. Hvis produktet skulle være beskadiget, eller i uoverensstemmelse med den skriftlige produktbeskrivelse, skal du kontakte os på info@keeprcollective.com indenfor 48 timer efter at have modtaget din ordre.
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, vil vi bede dig sende et billede af skaden sammen med dit ordrenummer. Når vi har modtaget billederne, finder vi hurtigst muligt en løsning.
Læs mere om reklamationer her.
Ved køb hos KEEPR har du som køber fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven. Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du informere os ved at sende en mail til info@keeprcollective.com indenfor 14 dage fra, at du modtager din ordre.
Læs mere om retur og fortrydelse her.
Hvis du ønsker at returnere en vare, skal du først kontakte os, så vi kan hjælpe dig videre i processen.
Er varen sendt med GLS, skal den også returneres med GLS. Vi sender dig i så fald et returlabel, som du kan bruge til returneringen. Prisen på returfragten med GLS afhænger af produktets vægt og mål. Dette oplyses af os og skal accepteres af kunden inden retur processen igangsættes.
Ved større varer hjælper vi gerne med at booke returfragten. Prisen for retur af større møbler og tæpper er 600 kr.
Du er altid velkommen til at skrive til os, så sørger vi for, at din retur bliver håndteret så nemt som muligt.