Refusionspolitik

FORTRYDELSESRET

Handler på keeprcollective.com er omfattet af Forbrugeraftalelovens §18, stk 1, hvilket betyder at private Købere har 14 dages fortrydelsesret fra det at Produktet modtages. KEEPR accepterer ikke returneringer af Produkter, der er taget i brug af Køber. Fortrydelsesretten gør sig heller ikke gældende hvis Køber handler som erhvervsdrivende.

Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten skal du informere os indenfor 14 dage fra modtagelse af Produktet. Ved benyttelse af fortrydelsesretten skal Køber returnere Produktet for egen regning inden for 14 dage efter at have informeret os om fortrydelsen. 

Meddelelse om fortrydelse skal indgives ved at udfylde vores fortrydelsesformular. Når vi har modtaget din anmodning om fortrydelse, opretter og sender vi en returlabel til dig. Omkostningen til returfragten fratrækkes refunderingen af din ordre. Vi oplyser altid prisen på returfragten, inden vi sender returlabelen.

Returforsendelser er på Købers ansvar og Køber bærer således risikoen for tab og skade, indtil Produktet er modtaget af KEEPR. Køber skal håndtere og pakke produktet forsvarligt for at undgå skader i returneringen. Køber anbefales at gemme kvitteringen for, at et Produkt er overgivet til et fragtselskab med henblik på returforsendelse.

Tilbagebetaling sker inden for 14 dage til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet. Ved gyldig udøvelse af fortrydelsesretten tilbagebetales købesummen samt de oprindelige standardleveringsomkostninger. Køber afholder selv udgifterne til returnering af Produktet.


REKLAMATION

Hos KEEPR har Køber 2 års reklamationsret. Eventuelle fejl eller mangler ved et Produkt købt på keeprcollective.com, skal påberåbes ved at rette henvendelse til KEEPR på info@keeprcollective.com. 

Køber skal være opmærksom på, at Produktets faktiske udseende kan afvige fra det, der fremgår af billederne. Produkter sælges som beskrevet i produktbeskrivelsen på købstidspunktet. Beskrivelsen skal indeholde alle relevante oplysninger om Produktets stand og eventuelle skader, defekter eller uregelmæssigheder som Sælger må forventes at kende til på købstidspunktet. Så længe eventuelle mangler oplyses skriftligt i produktbeskrivelsen, er Sælger ikke ansvarlig for at erstatte Produkter med mangler.

Manglende fremlæggelse af væsentlig information betragtes som en defekt i Produktet. Hvis Sælger er ansvarlig for et Produkt, der er defekt, vil Køber være berettiget til at få annulleret købet eller få et forholdsmæssigt afslag i prisen. Hvis købet ophæves som følge af en mangel, som Sælger er ansvarlig for, har Køber ret til tilbagebetaling af købesummen samt de oprindelige standardleveringsomkostninger, når Produktet returneres.

Er en pakke væsentlig beskadiget ved leveringstidspunktet opfordres køber at afvise at modtage pakken fra fragtselskabet.

LOV OG KLAGEPROCES

Vilkår og aftaler oprettet gennem www.keeprcollective.com er underlagt dansk lovgivning. Eventuelle tvister vedrørende vilkårene eller købsaftaler oprettet via Tjenesten er undergivet dansk ret og skal afgøres ved  Københavns Byret, medmindre andet følger af gældende lovgivning.

Hvis du vil klage over et køb, skal du rette henvendelse til info@keeprcollective.com. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. En klage kan indgives til Center for Klageløsning under Forbrugerklagenævnet, via Klageportalen for Nævnenes Hus (se mere her).

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr