FDB Møbler - eksempler på 2. sortering
Skandinavisk design er enkelthed, opmærksomhed på detaljer og gode materialer.
Hos FDB er træ et af de materialer, der bliver arbejdet utrolig meget med, og her mener de, at farvenuancer i træ er noget af det smukkeste. Hvilket blandt andet betyder, at de meget gerne vil fremhæve alle træets naturlige farver og overflader på deres produkter. Men når man arbejder med træ, vil der altid være forskelligheder, eftersom at det er et levende materiale. FDB har en meget striks kvalitetskontrol, og alt skal være helt perfekt. Endvidere er det for FDB også utrolig vigtigt, at hvert produkt har samme ensartet look og kvalitet på alle overflader. Dette kræver, at hvert enkelt stykke træ eller materiale bliver nøje udvalgt til hvert enkelt møbel. En sjælden gang kommer der noget igennem kvalitetskontrol med marginale afvigelser i træfarven, størrelsen på knasterne i træet, der ikke må være over Ø3mm, skævt brændemærke eller andre småting. Dette skaber produkter, der på trods af deres smukke og unikke udseende, ikke kan sælges som 1. sortering, selvom det ikke fejler noget - men heldigt for dig, kan sælges som 2. sortering.
Når du køber et 2. sortering (Seconds) FDB møbel hos KEEPR, vil du derfor kunne modtage et unikt produkt, der måske har et eller flere af følgende kendetegn:- Beskadig indpakning
- Forkert emballage
- Farvenuancer i træet, der ikke kan godkendes som 1. sortering, men som det utrænede øje måske ikke bemærker.
- Knaster på over Ø3mm, eller mere end 3 knaster pr. stykke træ
- Årer i et stykke træ der afviger en smule i farven
- Ved malede produkter kan der forekomme afskalninger, ridser mm.