Tænk cirkulær økonomi næste gang du køber møbler og interiør

Mennesket er verdensmester i at bruge løs af jordens ressourcer. I Danmark har vi et så højt forbrug af naturressourcer, at vi faktisk allerede i første kvartal af 2022 havde opbrugt vores del af jordens ressourcer for hele året! Skræmmende ikke?

Det skyldes, at størstedelen af vores produktion og forbrug er baseret på lineær økonomi: Vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, distribuerer, forbruger og smider ud!

For at mindske vores overforbrug er vi nødt til at omstille os til cirkulær økonomi - både som producerende virksomheder og som handlende forbrugere. 

Vi skal tænke i cirkulære løsninger til produktion og forbrug!

Ved cirkulær økonomi forstås, at det eksisterende sættes i kredsløb. Vi skal genanvende eksisterende materialer til nye produkter og vi skal genbruge og give nyt liv til de gode produkter, som allerede er her. 

Lovgivere, virksomhedere, og forbrugere er så småt op vej mod transformationen fra lineær til cirkulær produktion og forbrug. Men det kræver en større indsats fra os alle! For eksempel bliver der hvert år smidt 11 mio. ton møbler ud i Europa. 

Vi skal sammen forøge levetiden for de produkter, der allerede er produceret, ved at gøre det nemmere at reparere, genanvende, og ikke minds genbruge. Bevare det liv, der allerede er her. 

Vi skal væk fra køb-og-smid-væk-kulturen

Men hvad kan du reelt set gøre som enkelt person og forbruger for at blive mere bæredygtig og cirkulær i dit forbrug?

  • Forbrug mindre
  • Køb kvalitetsprodukter når du køber både nyt og brugt - de holder længere
  • Få reperareret dine ting, når det er muligt.
  • Giv eller sælg videre, når du er færdig med produkterne. 
  • Køb cirkulært og giv nyt liv til produkter, der ellers vil blive smidt ud

Hos Keepr Collective hjælper vi dig med, at købe mere cirkulært, når du handler møbler og interiør


Vores mission er, at gøre det nemt at købe mere cirkulært. Derfor har vi samlet 2. sorteringsvarer, udstillingsmodeller, brugte- og returvarer fra udvalgte designbrands indenfor møbler og interiør. 

Se vores udvalg af smukke produkter her.