KEEPR for Businesses
Ro, rummelighed og god akustik: KEEPR løfter fællesområderne hos GF Forsikring
Hvordan skaber man et kontormiljø, der inviterer til ro, understøtter fællesskab og styrker medarbejdernes trivsel?
Det spørgsmål tog vi fat på i samarbejde med GF Forsikring, hvor vi har haft fornøjelsen af at indrette deres nye kontor i Vallensbæk. Ambitionen var tydelig fra starten: Fællesområderne skulle være både funktionelle og æstetiske, og skabe en ramme, hvor medarbejderne føler sig hjemme, uanset om det er til en hurtig kaffepause, et stille øjeblik eller et spontant møde.
I samarbejdet med GF har vi prioriteret naturlige materialer, bløde farver og møbler med lang levetid. Indretningen er sammensat med fokus på balance og ro, med loungesofaer og mødestole fra Warm Nordic, belysning fra Astep og LYFA, borde fra FDB Møbler, Fredericia Furniture og Eberhart Furniture.

Akustik som et centralt fokuspunkt
Vi har arbejdet med lyddæmpende kunst fra AKUART, som er nøje udvalgt og placeret for både at forbedre lydmiljøet og styrke rummenes æstetik. Resultatet er et indbydende kontormiljø, hvor det er let at finde ro og føle sig godt tilpas. Et sted, hvor fællesskabet og alenetid får lov at fylde og hvor omgivelserne understøtter den kultur, GF Forsikring ønsker at skabe for sine medarbejdere.


Ønsker I at gentænke jeres kontormiljø med fokus på trivsel, funktion og æstetik?
Så tag fat i os - vi hjælper jer gerne med at skabe rum, der matcher jeres værdier og behov.