KEEPR for Businesses
Sådan fik Birdies nye flagship-butik et frisk pust
Da Andreas Kofoed Sørensen og Hans Høite Augustenborg grundlagde Birdie i 2022, var det med en klar mission: at løse et usynligt problem med en synlig løsning. Birdie er en designet indeklimamåler forklædt som en fugl, der “besvimer”, når luften bliver dårlig – og først rejser sig igen, når der luftes ud. Et simpelt, men genialt koncept, der skaber adfærdsændring gennem bevidsthed.
Men bevidsthed stopper ikke ved produktet. Det samme princip har Birdie-teamet taget med ind i indretningen af deres nye flagship-butik i hjertet af København – og her begyndte samarbejdet med KEEPR.
I stedet for at købe nyt, valgte Birdie en cirkulær tilgang til indretningen. Gennem KEEPR fik de adgang til udvalgte kvalitetsmøbler fra danske TAKT og karakterfulde lamper fra Wever & Ducré. Resultatet er et rum, der kombinerer ansvarlighed, æstetik og funktion – og som føles både nyt og meningsfuldt.

Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning, når virksomheder begynder at tænke cirkulært når det gælder møbler og interiør. Ved at vælge allerede eksisterende kvalitetsmøbler frem for at købe nyt, reduceres behovet for nyproduktion og ressourceforbruget markant. Jo flere virksomheder, der tager del i denne omstilling, jo større effekt kan vi skabe sammen – både for klimaet, for branchen og for den måde vi tænker design og ansvar på.


Skal indretningen i din virksomhed være både bæredygtig og budgetvenlig?
Hos KEEPR hjælper vi virksomheder med at skabe smukke, funktionelle rum med omtanke, blandt andet gennem adgang til unikke overskudsmøbler fra designbrands med op til 60 % besparelse. Kontakt os i dag for en uforpligtende snak om, hvordan du kan indrette din arbejdsplads med mere mening.