Refusionspolitik
FORTRYDELSESRET
Handler på keeprcollective.com er omfattet af Forbrugeraftalelovens §18, stk 1, hvilket betyder at private Købere har 14 dages fortrydelsesret fra det at Produktet modtages. KEEPR accepterer ikke returneringer af Produkter, der er taget i brug af Køber. Fortrydelsesretten gør sig heller ikke gældende hvis Køber handler som erhvervsdrivende.
Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten skal du informere os indenfor 14 dage fra modtagelse af Produktet. Ved benyttelse af fortrydelsesretten skal Køber returnere Produktet for egen regning inden for 14 dage efter at have informeret os om fortrydelsen.
Meddelelse om fortrydelse skal sendes til info@keeprcollective.com og indeholde ordrenummer, købsdato, samt navn og mailadresse. Når vi har modtaget din henvendelse angående fortrydelse af din ordre, opretter og sender vi en returlabel til dig, som vi fratrækker refunderingen af din ordre. Vi oplyser altid om prisen på returfragt inden vi sender dig returlabel.
Returforsendelser er på Købers ansvar og Køber bærer således risikoen for tab og skade, indtil Produktet er modtaget af KEEPR. Køber skal håndtere og pakke produktet forsvarligt for at undgå skader i returneringen. Køber anbefales at gemme kvitteringen for, at et Produkt er overgivet til et fragtselskab med henblik på returforsendelse.
Tilbagebetaling sker indenfor 14 dage til samme betalingskort som blev brugt ved købet. Bemærk at eventuelle forsendelsesomkostninger ikke refunderes.
REKLAMATION
Hos KEEPR har Køber 2 års reklamationsret. Eventuelle fejl eller mangler ved et Produkt købt på keeprcollective.com, skal påberåbes ved at rette henvendelse til os på info@keeprcollective.com.
Køber skal være opmærksom på, at Produktets faktiske udseende kan afvige fra det, der fremgår af billederne. Produkter sælges som beskrevet i produktbeskrivelsen på købstidspunktet. Beskrivelsen skal indeholde alle relevante oplysninger om Produktets stand og eventuelle skader, defekter eller uregelmæssigheder som Sælger må forventes at kende til på købstidspunktet. Så længe eventuelle mangler oplyses skriftligt i produktbeskrivelsen, er Sælger ikke ansvarlig for at erstatte Produkter med mangler.
Manglende fremlæggelse af væsentlig information betragtes som en defekt i Produktet. Hvis Sælger er ansvarlig for et Produkt, der er defekt, vil Køber være berettiget til at få annulleret købet eller få et forholdsmæssigt afslag i prisen. Hvis købet annulleres vil Køber være berettiget til tilbagebetaling af salgsprisen, men ikke leveringsomkostninger, ved returnering af Produktet.
Er en pakke væsentlig beskadiget ved leveringstidspunktet opfordres køber at afvise at modtage pakken fra fragtselskabet.
LOV OG KLAGEPROCES
Vilkår og aftaler oprettet gennem www.keeprcollective.com er underlagt dansk lovgivning. Eventuelle tvister vedrørende vilkårene eller købsaftaler oprettet via Tjenesten er undergivet dansk ret og skal afgøres ved Københavns Byret, medmindre andet følger af gældende lovgivning.
Hvis du vil klage over et køb, skal du rette henvendelse til info@keeprcollective.com. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. En klage kan indgives til Center for Klageløsning under Forbrugerklagenævnet, via Klageportalen for Nævnenes Hus (se mere her).
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her http://ec.europa.eu/odr